Sider

onsdag den 12. december 2012

Adskil stat og kirke

Stat og kirke skal adskilles

Først lidt kort historie:

I ca. år 965 befalede Kong Harald Blåtand kristendommen indført i det danske rige. Først ca. år 1536 smedede kongen kirke og stat sammen. Dette var ikke for, at kristendommen skulle bredes til samfundet, men derimod for at få adgang til kirkens infrastruktur og få den tredjedel af Danmarks jord, der tilhørte kirken.

Staten og kirken idag:

I grundloven står: Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. Da denne lov i 1849 blev vedtaget var 99 % af danskerne medlem. Verden ser i dag anderledes ud. Flere og flere fravælger folkekirken og det anslås, at over 1 million ikke længere er medlem. Den bør derfor ikke længere blive set som ”den danske folkekirke” og heller ikke blive behandlet som sådan. Navnet ”den danske folkekirke” bør ligeledes ændres. Vi bør også huske på, at Danmark ikke længere er et kristent land, men nærmere er blevet et multireligiøst land. Dette grundet den øgede globalisering og indvandring. Vi ser efterhånden alle trosretninger i Danmark.
Som det ser ud i Danmark idag, sker alle registreringer af nyfødte i folkekirken. Dette mener jeg i stedet bør være et job, for en offentlig myndighed. Ved en registrering i folkekirken samt den pålagte kirkeskat der betales af alle fra start, bliver det af staten bestemt hvilken religiøs retning individet har som udgangspunkt. Det bør være en suverænitet for den enkelte, at kunne tilvælge en religiøs tro og ikke være nødsaget til at fravælge.
Folkekirken i Danmark får økonomisk støtte af staten. Dette giver kirken en særbehandling, i forhold til andre trosretninger. Jeg mener der skal være ligebehandling af trosretninger i Danmark og derfor bør staten ikke længere yde denne form for kirke-støtte.
En adskillelse af kirken og staten, tror jeg desuden også vil være positivt for kirken. Det vil betyde, at kirken ikke længere kan læne sig op af staten og agere passivt. Med faldne medlemstal og en kirke på egne ben, vil det tvinge ”folkekirken” til, at tænke i nye baner og modanisere sig for igen, at kunne få stigende medlemstal. 
Læs evt debat indlæg i politiken om selvsamme emne 
Hvad siger folketingets partier: 
- Enhedslisten: 
"En konsolidering og uddybelse af demokratiet forudsætter at man fører processen videre og konsekvent adskiller kirke og stat".
De ønsker adskillelse af stat og kirke. De ønsker, at ingen trosretninger skal anerkendes af staten ej heller bør konfirmandundervisning og kristendomsundervisning være på skoleskemaet.
- Socialistisk Folkeparti:
"Trossamfund skal behandles ens af staten, og derfor skal folkekirkens særstatus ophæves gennem en adskillelse af kirke og stat".
Stat og kirke bør adskilles for, at ligestille religioner.
- Socialdemokraterne:
"Partiet ønsker klart, at folkekirken skal bevares som en rummelig kirke med plads til alle og med et demokrati i kraft af medlems valgte menighedsråd".
Ønsker ikke en adskillelse af stat og kirke. Er heller ikke afvisende overfor, at andre trossamfund får del i folkekirkens privilegier.
- Det Radikale Venstre:
"Radikale Venstre mener, at vi, med udgangspunkt i den danske frihedstradition, skal tilstræbe ligeværdige vilkår for folkekirken og andre tros- og religionssamfund".
De ønsker ligestilling af religioner. Enten ved stat/kirke adskillelse eller ved, at andre trossamfund får samme støtte som folkekirken.
- Liberal Alliance:
"Staten skal ikke blande sig i kirkens forhold, ligesom kirken ikke skal blande sig i statens".
De mener de økonomiske forhold mellem stat og kirke måske bør adskilles. Folkekirken er majoritetens kirke og derfor bør andre religioner ikke sidestilles denne.
- Venstre:
"Staten skal alene sikre den enkeltes ret til at udøve sin religion, herunder at skifte religion".
De mener ikke stat og kirke skal adskilles, da folkekirken er så rummelig. De mener heller ikke staten skal blande sig i andre trossamfund.
- Dansk folkeparti:
"Den (kristendommen, red.) har gennem tiderne været retningsgiver og vejviser for folket".
De mener ikke stat og kirke skal adskilles, da kristendommen er dansk kultur.
- Det Konservative Folkeparti:
"Den danske folkekirke er det solide grundlag for hele vores samfund".
De mener ikke stat og kirke skal adskilles. Konservative tror på religionsfrihed, men ikke religionslighed.
Kilde til "hvad siger folketingets partier": Tryk her

 
 
 
 
 


 


mandag den 10. december 2012

Normer i religiøse sekter

Religiøse sekter

Lad mig først kort ridse op hvad en religiøs sekt egentlig er:

En sekt forstås ved en gruppe der har valgt, at følge en bestemt overbevisning og dermed har brudt med den allerede bestående gruppe. Dette kan f.eks. være fordi denne mener, at den eksisterende gruppe ikke længere følger den sande vej og er blevet for slappe. Sekten ønsker, at den igen skal finde tilbage til sandheden. Indenfor religiøse sekter er det oftest sådan, at sekten mener det kun er dens egne medlemmer der kan blive frelst.

Hvorfor har vi så stor modstand mod sekter og hvorfor al den kritik?

Sekter har det med, at opføre sig meget asocialt og det er kun medlemmerne selv der må vide hvad der egentlig foregår. Dette er der flere eksempler på bl.a. i tv2 programmerne ´operation x`, der besøger Evangelist og programmet ´Danmark ifølge Bubber` der besøger Scientology. Det er meget begrænset og nøje overvåget af sekterne selv, hvilke informationer der slipper ud.  
Der findes nogle generelle normer i religiøse sekter, som f.eks. hierarkisk topstyring og direkte diktering af hvad den enkelte må og hvornår, nogle taler sågar om hjernevask. Dette og generelt den meget indskrænkede individuelle frihed til det enkelte menneske, strider direkte imod vores opfattelse af det moderne menneske, i de vestlige samfund og dette er med til, at mennesker udenfor sekterne elsker, at hade dem. Samfundet udenfor kan ikke acceptere, at det i religiøse sekter er religionen der overtager pladsen som normen.

Udstødelse:

Et emne der kan få næsten alle til, at tage stilling til om normer i religiøse sekter er acceptable i vores samfund, er reglen om udstødelse i Jehovas vidner.  Det er sådan i Jehovas vidner, at et vidne vil blive udstødt hvis denne ikke indordner sig under sektens regler. Det er desuden udstødelsesgrundlag hvis et vidne modtager blodtransfusion, læser kritisk litteratur af sekten, aftjener værnepligt, stemmer ved valg og sågar hilser eller omgås med en udstødt. En udstødt bliver isoleret fra alle i Jehovas vidner, selv fra den udstødtes egne familie. Formålet med dette skulle være, at den udstødte skal indse sin fejl og igen vende tilbage til sekten og finde den sande vej. Desværre så er en sådan udstødelse flere gange endt med store psykiske problemer for den udstødte.  

Jeg mener ikke man bør forbyde religiøse sekter i Danmark. Jeg mener derimod, at sekterne bør være mere åbne overfor omverdenen samt, at det bør være muligt, at kunne føre en religionskritisk og faglig dialog med sekterne.

fredag den 7. december 2012

Skal teologien fornyes?

Modanisering af teologien?


Denne blog er et muligt svar på en anden bloggers indlæg, om færre optag på teologi uddannelsen. Kan læses her: http://www.blunck.dk/kristendommens_mangler/2012/07/31/faerre-unge-vil-laese-teologi/
Som det ser ud vælger færre og færre, at læse teologi på universitetet, mens flere og flere bliver tilhængere af videnskaben. Trænger teologien til en fornyelse?
Videnskaben er for den almene borger nemmere tilgængelig og forståelig end teologien, og det er derfor oplagt, at flere netop vælger denne retning. Det kræver ingen større viden i forvejen og det er uden for mange fagudtryk, der let kan gøre stoffet uforståeligt. Et magasin som Illustreret Videnskab formår, at udbrede sig til ”gud og hver mand” ved netop, at bruge Ekstra bladet journalistik – Artiklerne skal være iøjnefaldende, skabe blikfang, være spændende og ikke mindst korte og overordnede.
Men skal teologien så lære af dette og forsøge det samme? Overordnet set tror jeg ikke det vil gavne ret meget. Selvfølgelig vil det gøre det nemmere for den almene borger, uden synderligt meget kendskab til teologien i forvejen, at få et indblik i denne religionens verden. Og det vil bestemt ikke skade. Men spørgsmålet er om folk ikke kan ”nøjes” med, at stille sig tilfredse med det svar de får i videnskaben? Jeg mener, hvis man ikke mente videnskaben gav et fyldestgørende svar, på de spørgsmål om eksistens og mening som teologien også arbejder med, så vælger de vel automatisk, at undersøge andre felter? Og hvis videnskaben ikke fuldender mennesket, som det enkelte menneske vil fuldendes, så søger det vel også selv andre svar?  Teologien kan ikke, som jeg ser det, gøre meget for, at tiltrække flere. Det er det enkelte individ selv, der bliver tiltrukket.  

torsdag den 6. december 2012

Videnskab og Religion - Modsætninger?

Udelukker religion og videnskab hinanden?

Videnskab og religion kan synes, at være to modsætninger.

Men er de nu også det?
Videnskaben har flere svar på universets skabelse. Den nok mest kendte af dem er Big Bang. Altså, universet blev født for snart 14 mia. år siden i en tæt og varm tilstand. Hvordan denne udvidelse blev igangsat kan man stadig ikke svare på. Vi ved dog, at denne udvidelse stadig foregår. Teorien antyder desuden, at vi ved, at kigge langt nok ud i rummet vil kunne kigge tilbage i tiden. Tættere på universets begyndelse.
Denne videnskabelige teori udelukker på ingen måde eksistensen af en skaber. Indtil i dag kan vi ”kun” se tilbage til 400 mio. år før universets skabelse. Men selvom vi på et tidspunkt skulle formå, at se begyndelsen, vil det stadig ikke udelukke en skaber. For det vil ikke give svar på om der findes en skaber, men blot hvordan der blev skabt. Gud kan altså stadig have stået bag.

Hvad så med døden? Kristendommen tror på et evigt liv med Gud, efter døden. Buddhismen tror f.eks. på reinkarnation.
Men hvad med videnskaben? Videnskaben kan ikke give et svar på hvad der sker efter livet. Derfor kan den heller ikke her udelukke de religiøse teorier. Det skal dog siges, at der findes videnskabelige forskere der mener, at der ikke findes noget efter døden. Dette udsagn strider selvfølgelig mod religionen.
Selve skabelsen af livet udgør nogle modstridende teorier. I kristendommen mener man, at Gud skabte mennesket først i form af Adam og Eva, derefter dyrene.
Evolutionsteorien giver ikke noget endeligt svar på livets opståen, da den beskæftiger sig med livets udvikling efter det er opstået. Dog kan man kæde visse videnskabelige undersøgelser (bl.a. http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/forskere-genskaber-livets-mulige-beyndelse)  sammen med evolutionslæren – Livet opstod af encellede organismer der formåede, at kopiere sig selv og udvikle sig ved hjælp af naturlig selektion. Mennesket stammer jo som bekendt, ifølge evolutionen, fra dyrene ved hjælp af naturlig selektion.  
Så er videnskab og religion to modsætninger? På nogle punkter synes der, at være uenigheder, mens der på andre synes, at være ”åbne døre” for dem begge.

onsdag den 5. december 2012

Retfærdiggørelse af Guds godhed

Godhed uden ondskab?


I min sidste blog forklarede jeg mit syn på begrebet Gud.
Her vil jeg kort forsøge, at forklare min filosofi om Guds modsætning, Satan og dennes rolle i kristendommen.

For, at forstå Guds modsætning, som han er beskrevet i kristendommen, er man nød til, at have en faktor, at stille Gud overfor.

Gud er indbegrebet af godheden selv. Han er livsskaberen. Han er den der skal få mennesket til, at ville tro på hans eksistens. Blive religiøse.
Men sætningen, Gud er god, siger intet i sig selv. Her er man nødsaget til, at bruge en modsætning til godheden. Gud er god, i forhold til hvad?
Satan får sætningen til, at være sigende.
Han er som bekendt indbegrebet af ondskaben.
Det er det samme som dag og nat. Dagen er lys. Lys i forhold til natten, der er mørk.
Hvis blot den ene faktor ikke eksistere, vil begge faktorer være ikke-eksisterende.
Men ikke nok med, at satan retfærdigører Guds godhed, så er han, ligesom Gud, også med til, at gøre så mennesket vil/er nødsaget til, at tro. For det er gennem frelsen man bliver frelst fra Satan. Frelse som en del af troen.

Gud er gulderoden ved religionen, mens Satan er pisken.
Netop alt dette fortæller hvorfor Satan, eller ondskab, anses som værende en væsentlig faktor i fødslen af troen.

Meningen med livet

Livets mening


Alle mennesker har på et tidspunkt i tilværelsen, stillet sig selv spørgsmålene: Hvad laver vi her? Findes der en mening/en gud?

Nogle vælger, at søge svaret i religion, andre i videnskaben.
Hvorfor stiller vi så disse spørgsmål? Hvorfor kan vi ikke blot være tilfredse med tingene som de er?
Det er netop problemstillinger som dette, der adskiller os mennesker markant fra dyrene. Vi er evolutionens, indtil videre, mest prægtige eksemplar. Vi har en forstand og formår, at forholde os kritisk og filosoferende over livet og selve tilværelsen. For os er det ikke nok blot, at æde og have sex. Vi er "kodet" til, at skulle søge "svaret". Et svar der måske ikke findes.

I så fald vil selve spørgsmålene være meningsløse. Hvilket vil resultere i en radikal indgriben i selve menneskets forståelse, af alt omkring sig.

Menneskets formål med livet kan i princippet være døden. Denne sætning kan vi selvfølgelig ikke leve vores liv på. For vil vi så leve livet? Men i teorien kan døden være meningen, idet vi intet ved om denne.

Dette mener jeg har været en af årsagerne til, at ideen om gud opstod. Tilfældigheden kan have været en anden.
I min optik er tilfældigheden den store drivkraft bag universets og det levende væsens opståen. Dermed ligger jeg mig stærkt op af den videnskabelige teori om Big Bang samt Darwins evolutionsteori.
Teorien om, at der skulle være et højere væsen end mennesket der står bag det hele, mener jeg blot er et forsøg på, at finde en mening, hvilket jeg sagtens kan følge, i en verden der i princippet kan være uden en sådan. Det er menneskets forsøg på, at fylde tomheden i livet.
Jeg vil derfor erklære mig enig med den tyske filosof og religionskritiker Ludwig Feuerbach, der i værket Das Wesen des Christentums fra 1844, forklarer sin filosofi om, at gud ikke er andet end en projektering af menneskets egne ønsker og behov. Det er ikke mennesket der er skabt i Guds billede, men derimod er det Gud der er skabt i menneskets billede.
Jeg vælger her, at bygge lidt videre på den filosofi ved, at inddrage netop tilfældigheden.
For denne søgen efter, at fylde tomheden er blot resultatet af menneskets manglende ønske om accept af tilfældigheden. Mennesket vil blive gjort til et ubetydeligt væsen, hvis der ikke lå nogen mening bag.
Gud ser jeg ikke som andet end et andet begreb for tilfældighed, der er blevet gjort håndgribeligt, forståeligt og menneskeligt for vores forstand, bl.a. gennem Jesus.
Tilfældigheden er ligesom døden: Et begreb der ikke kan forstås af den menneskelige forstand.

Gud er ikke en magt der står bag alt. Han er ikke herren over mennesket. Vi er selv herren. Herren over liv der ikke har nogen højere mening. Gud er ikke død, som Nietzsche skrev, gud har aldrig eksisteret i den forstand religionen fortæller.
Mennesket, mener jeg, kan blot være evolutionens udvikling af bakterien. En superbakterie, uden det behøver blive science fiction.

Jeg ser intet uforståeligt i, at religion spiller en stor rolle i verden. Den udfylder netop den tomhed og uvished der er en central del af mennesket. Mange vil mene, at troende er naive mennesker når de kan leve efter en mulig opdigtet historie, nedskrevet for over 2000 år siden. Det kan de have ret i, men jeg tror religionen skal forstås på et dybere plan, for det enkelte menneske. At vælge videnskaben som ens ”religion” indebærer også en hvis usikkerhed, idet der findes flere versioner i videnskaben f.eks. universets opståen.
Altså er der indtil videre intet, hverken religion eller videnskab, der kan give et entydigt svar på menneskets store eksistentielle spørgsmål. Det vil derfor være op til det enkelte, at finde den teori der udfylder tomheden på det dybe plan.

I menneskets natur ligger et behov for, at søge dette svar. Og svaret skal udfylde tomheden.

Mit svar er, at der ingen mening er – men det udfylder ikke tomheden. Derfor vil mennesket fortsætte.